Blog

Track og color fest

2015-03-30 02:26

Hej!
Så denne uge har ikke været vildt spændende, men der er sket en smule...

Mandag havde jeg dans kl. 6:30, vildt fedt når de samme 2 personer aldrig dukker op... Efter skole var der selvfølgelig track træning. Fordi det var Daniels fødselsdag sidste søndag holdt vi hans "fest" mandag aften. Jeg var hurtigt træt pga. dans og track så jeg gik tideligt i seng.

Tirsdag samme rytme med dans og track... CJ og jeg hang ud efter track og tog så til YW sammen hvor vi havde en service aktion, alle havde noget med f.eks. en times børnepasning og så bød vi på det med point vi havde tjent.

Onsdag igen dans fra morgnen af og track efter skole. Om aftenen passede jeg så børn for en familie i nabolaget.

Torsdag ingen dans fra morgnen af jubiiii! Men stadig track efter skole.

Fredag efter track hang jeg ud med Kendra og CJ. Efter at de var taget hjem tog Mary og jeg ud for at købe snacks da jeg lørdag havde et track stævne.

Lørdag morgen kl. 7 kørte trackholdet så i bus mod West Jordan hvor vi havde et stævne. Jeg løb 100m hæk og det var så det, men vi hyggede hele dagen og var hjemme igen omkring kl. 6. Kendra blev så her og sov.

I dag tog Kendra så med i kirke, efter kirke skyndte Kendra, CJ og jeg os hjem og skiftede tøj og så var vi ellers på vej til "Holi festival of colors". Det holdes hvert år ved et indisk tempel her i Spanish Fork. Der spilles musik og kastes med faverigt kridt pulver. De fleste har hvidt på så man rigtigt kan se farverne. Så på vej derhen var vi helt rene og nu selv efter at have taget et bad er mit hår lidt lyserødt, jeg har lidt blå der og lidt grøn her osv. men det var super hyggeligt og jeg er glad for at jeg tog afsted. Nu skal jeg så igang med mine lektier og når jeg er færdig med dem er det nok på vej i seng.

God påske

-Emilie

End of term, Sadies og regional dance.

2015-03-22 23:44

Hej!

Så denne uge har også været ret travl.

Mandag var der selvfølgelig track træning og om aftenen tog vi til Simply Juicy og spiste, efter at have spist tog alle undtagen mig og David i biografen, så jeg lavede lektier og passede David. 

Tirsdag havde vi et track stævne, efter stævnet passede jeg børn mens Mary, Jeff, Daniel og Ron var i templet. 

Onsdag efter træning tog jeg med Kendra hjem, vi hyggede hele eftermiddagen og så tog vi ellers på "shopping" for at finde trøjer til Sadies. 

Torsdag var det tideligt op jeg havde nemlig dans kl. 6:30. Det var også end of term så hele ugen havde været fyldt med: "husk nu at få afleveret alle lektier" "jeg tager kun imod lektier til torsdag kl. 4" osv. Efter skole puttede de så papiret op der vidste om du var med i rock-a-palooza, og min gruppe er, så vi var super glade, det bliver mega fedt så nu skal der både arbejdes på harmonier og koregrafi. Så var det tid til track træning og efter track hang jeg ud med Kendra. 

Fredag var der ingen skole, så jeg sov halvt længe. Mary tog til Jazzercise så jeg passede børnene i en halv time. Jeg ryddede op og gjorde rent indtil det var tid til at gøre klar til Sadies (en fest på skolen hvor pigerne vælger dates og man har matchende t-shirts på). Vi (Kendra, CJ, jeg og vores dates) mødtes her og tog et par billeder af os i vores t-shirts (i år var temaet kendte par, så Mckay og jeg var Barbie og Ken fordi alle mine veninder siger jeg minder om Barbie), efter at have taget billeder tog vi til Provo for at bowle, det var super hyggeligt og jeg kom på 2. pladsen. Efter bowling tog vi hjem til Lexi og mødtes med resten af vores gruppe, vi tog selvfølgelig lidt flere billeder. Lexis forældre havde lavet mad til os og hendes søskende var vores "tjenere". Efter at have spist kørte vi over til skolen og så gik festen i gang. Omkring en halv time for at festen var slut tog vi så til Coldstone og fik is. 

Lørdag sov jeg længe. Jeg lavde lektier det meste af dagen, igen indtil det var tid til at gøre klar til fest. Denne gang "klæd dig ud som dit yndlings årstal" kirke fest. Kendra valgte mit tøj, satte mit hår og lagde min makeup. Becca (Evas pige) var også med. Vi havde det super sjovt og jeg var i top 3 i en "dance battle". 

I dag skypede jeg så men mor, far og Tobi hvorefter vi tog i kirke, ellers er der ikke rigtigt sket så meget. 

- Emilie

Proppet uge

2015-03-15 23:30

Hej! 

Denne uge er gået super hurtigt, jeg har haft en masse at lave hver dag! 

Mandag svarede McKay i vores social dance klasse, han havde gemt sig så da han hørte at jeg var der kom han ud fra sit skul og åbnede hans skjorte under skjorten var der et skilt der hvorpå der stod "dælen ja!" Han havde nemligt googlet "Heck yeah". Efter skole havde jeg track træning og så hang jeg ud med Kendra efter skole. 

Tirsdag havde jeg dans kl. 6.30 så jeg skulle tidligt op, efter dans øvede vi så den sang vi (Kendra, Sam, Mitchell, Cody og jeg) skulle synge til udtagelsesprøven for rock a palooza (en kor koncert hvor man også kan optræde i små grupper og synger vi selvfølgelig rock sange). Efter skole havde vi vores første track stævne, jeg var ok men ligesom med svømning skal jeg lige vænnes til det. Efter track havde jeg ikke engang tid til at tage et bad, det blev til en hurtig trucker og så var jeg ellers ude a døren igen og på vej til kirken hvor vi havde "new beginnings" hvor de velkommer nye medlemer af YW. 

Onsdag var det igen dans kl. 6:30. Vi øvede vores sang efter skole og tog så hjem og gjorde klar til kor koncerten om aftenen. 

Torsdag kunne jeg endligt sove "længe" eller i det mindste længere end kl. 5.30... Efter skole var der selvfølgelig track og efter track hjalp Kendra og jeg, CJ med at spørge Tristan til Sadies. Jeg skulle banke på døren og sige jeg har en pakke til Tristan. 

Fredag havde jeg dans før skole igen (heldigvis har jeg kun det 1 dag i næste uge!) Vi øvede så vores sang før skole - i frokostpausen og efter skole, og så havde vi så auditions. Om aftenen kom Eva og Teresa forbi, så vi hyggede. 

Lørdag formiddag var jeg ude at shoppe, jeg købte dog ikke noget. Da jeg kom hjem fik jeg så lavet lidt lektier. Onkle Ron kom også på besøg, han bliver her indtil på onsdag. Fordi det var pi-dag igår tog vi på pizza pie cafe og spiste, der så jeg så en dreng der lignede Tobi helt vildt bagfra! Da vi kom hjem spiste vi så tærte (pie fordi det var pi dag). 

I dag har vi været kirke og nu er det så ved at være tid til lektier og sådan. 

- Emilie

Tilbage til hverdagen

2015-03-08 22:46

Hej! 

Denne uges opslag bliver nok ikke så spændende som sidste uges, men jeg synes alligevel at jeg har en del at skrive om. 

Mandag startede jeg jo i skole igen, det var lige lidt hårdt. Efter skole tog jeg så til min første rigtige træning med track, selvom I jo alle ved at jeg ikke kan lide at løbe tror jeg faktisk at det bliver ret fedt. Da Jeff kom hjem kørte vi så ud for at hente en ny mikrobølgeovn (den gamle var gået i stykker) og tog så på cracker barrel at spise. Selvfølgelig savnede jeg alle mine venner fra Hawaii. 

Tirsdag havde jeg "the ACT" (en test), så alle juniors var i skole resten af skolen blev hjemme. Jeg kom så tideligt hjem. Så tog jeg til trak om eftermiddagen. 

Tirsdag aften fik jeg en sms om at jeg skulle være på skolen til dansetræning kl.6:30 onsdag, så de var jeg. Ellers var onsdag en almindelig skoledag med track efter skole. Onsdag aften passede jeg børn mens Mary og Jeff var i templet. 

Torsdag var der "time trial" med track, det var så at vores trænere kunne se hvad vi skulle arbejde på. Jeg prøvede hækkeløb efter at have prøvet at springe over 1 af hækkene om tirsdagen, min træner sagde at jeg skulle. Jeg prøvede også 100 m sprint og længdespring. Bagefter var der et forældremøde og så var der en swim banquet. Til vores banquet fik vi uddelt vores diplomer, jeg fik 3: region 8 som man får hvis man har gode karakterer mens man dyrker en skolesport, "Letter" som jeg fik fordi jeg havde over 80% deltagelse til træninger og havde svømmet de påkrævede events, "Sword of the Don" 90% deltagelse og svømmet alle events. 

Fredag var der igen morgentræning kl. 6:30. Efter skole var der selvfølgelig track igen. Kendra tog så med mig hjem for at planlægge hvordan vi ville spørge Kade og McKay til Sadies (en fest på skolen), og så blev hun og sov. Vi var ude at købe balloner og post-its så vi var klar og så så vi også en tøsefilm.

I går kom Sam så og hentede mig og Kendra, vi skulle hjem til Cody og øve vores sang som vi skal til audition med til rock-a-palooza. Efter at have øvet kørte vi så hjem til McKay. På hans dørtrin puttede vi et skilt og en dr. pepper med balloner bundet til den. På skiltet stod der: "McKay, Dr. Pepper prescribes that: (pop the balloons)" i ballonerne var der så små sedler hvor der stod: "You. Go. To. Sadies. With. Me?. -Emilie". Vi ringede på dørklokken og løb væk. Bagefter var det Kendras tur til at spørge Kade. Vi klistrede post-its på hans dør med et skilt der sagde "I'm POST-ing a question" og så stod der "will you go to Sadies with me? -Kendra" på forskellige post-its og spørgsmålstegn på resten. Vi tog så hjem til Sam og havde en tøseaften. Vi tog ud at spise og hyggede ellers bare. Da jeg kom hjem var der et brev på mit værelse, det var et gækkebrev fra en super sød person hjemme i Danmark. Jeg gætter på dig Tove og tusind tak! 

Idag skypede jeg med mor, far og Tobi fra morgnenen af. Og her i USA er sommertid startet. Ellers har jeg bare været i kirke. Forhåbenligt kan jeg få lavet en masse lektier og få ryddet op efter det her.

Næste uge bliver også en travl uge: jeg har kor og dans fra morgnene af, track hver dag, et track stævne, en kor koncert og en audition. Så der bliver ikke tid til meget andet end det. 

- Emilie

Hawaii!

2015-03-01 15:15

Hej! 

Så jeg fik jo ikke skrevet i sidste uge da jeg tog til Hawaii om lørdagen så her er der en opdatering på begge uger.

Mandag var det presidents Day så jeg havde ingen skole. Eva og familien var på besøg og Eva og jeg stod for at købe ind. Ellers hjalp jeg til i huset. Teresa var også på besøg. Da jeg kom hjem efter at have købt ind var gardinet i mit værelse faldet ned, men det fik Daniel og jeg hurtigt klaret. 

Tirsdag var jeg til yw hvor vi var sammen med ym vi spillede brætspil. 

Onsdag hang jeg ud med Kendra og Cody, vi tog til en basketball kamp sammen, CJ kom og hentede os. 

Torsdag havde jeg min første træning med track. Da jeg kom hjem havde jeg fået min mobil i posten, jaaaaaa! Kendra hang så ud med mig efter track.

Fredag efter skole tog jeg med CJ og Kendra ud at købe sportstøj, de har begge besluttet sig for at være på track sammen med mig. Efter det tog vi på barrys. Da jeg kom hjem pakkede jeg så de sidste ting jeg havde brug for på Hawaii. CJs bedstemor havde besluttet sig for at hun gerne ville have udvekslingsstudenter næste år så jeg gav Jen hendes telefon nummer og fredag aften havde de en aftale, nu er hun klar til at vælge hendes studenter. 

Lørdag tog jeg jo så til Hawaii, inden jeg kørte til lufthavnen kom CJ og sagde farvel! Daniel kørte mig så til lufthavnen. Jeg havde en time i lufthavnen inden jeg skulle boarde, men selvfølgelig var der noget galt med mit fly så jeg skulle vente i ekstra 2 timer, heldigvis fandt jeg Cecilie (Danmark) og Lovisa (Sverige) som jeg kunne snakke med. Så var der ellers en 6.5 timers flyvetur til Hawaii som gik med lektier og film. Vi ankom trætte på hotellet og havde så et infomøde. Jeg havde 3 roomies Giovanna (Brasilien), Noemi (Tyskland) og Martine (Norge). 

Søndag gik vi til stranden. Vi var delt i grupper så vi skiftedes til at surfe og sejle med en katamaran. Min gruppe var først med katamaranen vi sejlede i et stykke tid og så stoppede vi et sted hvor vi kunne hoppe i vandet. Efter det var det bare at vente indtil at vi skulle surfe, vi snakkede med de andre gik lidt rundt på stranden og ellers solbadede vi bare. Så var det tid til surfing, først fik vi instruktioner på stranden og så var det ellers i vandet og prøve det. Vi havde fået at vide at der hvor vi surfede var der skarpe sten og et koralrev så vi måtte ikke røre bunden når vi faldt af. Der var 2 damer ude og tage billeder af os som vi så kunne købe bagefter. Jeg var faktisk ok god og kom op at stå på surfboarded et par gange, men selvfølgelig havde jeg også nogle pænt gode fald fra mit surfboard. Jeg skar min hæl på en sten men det var ikke slemt. Efter at have surfet havde vi alle et udslet på vores ben, heldigvis var mit ikke så slemt og så ved jeg jo også hvordan man håndterer det. Efter at have surfet tog vi tilbage til hotellet og gjorde os klar til at tage ud at spise, vi fik pizza og selvfølgelig var "Hawaii" super god! Så blev vi ellers sluppet løs i waikiki og kunne shoppe osv. 

Mandag tog vi til dole ananas plantage hvor vi spiste frisk ananas og fik lavet armbånd med vores hawaiianske navn. Så tog vi ellers videre i bussen, vi havde et frokost stop hvor vi spiste ananas burgere og så gik turen til "the polynesian cultural center" her så vi en 4D film å, lærte hula og andre polynesiske aktiviteter, vi så et show hvor en mand kravlede op i et palmetræ og tændte ild med pinde. Vi fik aftensmad der og så så et danseshow med hula danse fra de forskellige polynesiske kulture. 

Tirsdag var der yoga fra morgnen af så det tog mig og Cecilie til. Så tog vi afsted i bussen igen vi så Polle lookout som bare var en super god udsigt. Så tog vi til en strand som turister normalt ikke er på, vi havde vores egen livreder og vi kunne bade, spille fodbold, spise vores frokost eller havd vi ellers havde lyst til. Nogle af drengene havde højtalere med så vi spillede musik og på et tidspunkt dansede vi næsten alle sammen. Det var nok den dag hvor vi sådan rigtigt dannede de grupper vi var sammen med jeg var sammen med Cecilie (Danmark), Robin, Johann, Noemi, Freya, Meike (Tyskland), Louise (Sverige) og Emmi (Finland), nogle gange også Konrad og David (Sverige). Om aftenen var vi så på hard rock cafe hvor alle 100 udvekslingsstudenter sang med på sangene og bare havde det fedt. Bagefter havde vi tid til at shoppe igen men min "gruppe" sad bare og snakkede, det var super hyggeligt! 

Onsdag var vi ude at snorkle vi så en masse flotte fisk, nogle af de andre så havskildpadder. Da vi kom hjem tog vi til en park, nogle af os spillede volley andre fodbold og andre igen så bare på. Om aftenen tog vi til USAs største udendørs shopping center det var selvfølgeligt super dyrt. Vi spiste på Bubba Gumps og vi havde en quiz om filmen forest gump hvor jeg vandt en smiley badge. 

Torsdag tog vi til Pearl habor hvor vi så monumentet til ære for USS Arizona, vi så også en film om hvorfor angrebet på Pearl Harbor var sket og præcis hvordan det skete. Efter det havde vi en bus tur rundt i honolulu by. Vi hang så ud på stranden i lidt tid. Så spiste vi aftensmad og bagefter var der beachparty med dans og aftenbadning, fodbold osv. 

Fredag gik vi til toppen af en vulkan, en super hård og varm tur, men super god udsigt! Vi tog billeder hvor vi hoppede og havde det bare super sjovt da vi endeligt nåede toppen. Da vi kom tilbage til hotellet var vi stranden igen. Og så gjorde vi os ellers klar til en Luau som er en hawaiiansk fest. Jeg fik en tatovering (som kun holdt en dag selvfølgelig), vi spiste der og så var der et hula show. Da vi kom hjem var det tid til at sige farvel, vi havde alle fået en trøje fra turen og mange af os fik de andre til at skrive på den. Så var det tid til at pakke kufferten, jeg gik i seng kl. 1 og skulle op igen kl. 4 for at pakke det sidste inden at bussen kørte til lufthavnen kl. 5 først fløj jeg til LA (5 timer) jeg fløj sammen med 4 andre fra turen og vi sad sammen. Da vi ankom i lufthavnen skulle vi så vente i flyet indtil at vi kunne komme ind til den rigtige holdeplads eller hvad det nu hedder. Det var jeg lidt nervøs for for Cecilie og jeg skulle på et andet fly kort tid efter som fløj til Salt Lake City, da vi endeligt komme ud af flyet sagde de i højtaleren at det fly ville lukke dørene om 3 minutter så vi havde 3 minutter til at skifte fly i en kæmpe lufthavn, men vi nåede det. Fra SLC skulle Cecilie så videre til Idaho men hun nåede ikke sit fly, Mary var selvfølgelig med på at hun kunne sove hos os, men Cecilies værtsmor var ikke glad for den ide så det endte med at hun bestemte at Cecilie kun havde tilladelse til at sove hos Jen (min coordinator) jeg tilbød selvfølge at tage med siden hun ikke kendte hende så vi sov hos Jen. 

I morges kørte vi så Cecilie til lufthavnen, hun var super glad for at vi havde hjulpet og havde overhovedet ikke lyst til at tage tilbage til sin værtsfamilie fordi de var blevet ret sure på hende. Jeg tog så i kirke med Jen og hendes familie og nu er jeg i gang med lektier, men jeg har ikke lyst til at lave dem! Jeg er stadig hos Jen, Mary og Jeff kommer og henter mig på vejen hjem fra Evas hus. Udover det er jeg super træt fordi jeg ikke har fået vildt meget søvn i denne uge. 

I morgen skal jeg jo så i skole igen og jeg starter på track, det skal nok blive sjovt. Jeg glæder mig til at se mine veninder igen! 

- Emilie 


Valentines uge

2015-02-16 01:10

Hej! 

Denne uge var jo vinterferie hjemme i DK, men her var det bare en almindelig uge. 

Mandag var jeg ude at køre med Sarah for at hente min ødelagte mobil. Da jeg kom hjem fra det havde jeg en masse lektier så det gik min aften med. 

Tirsdag havde vi en skriftlig test i engelsk, i pricippet behøvede jeg ikke at tage den men den kommer ikke til at betyde noget for mig. Om aftenen til YW havde vi en daddy daughter date så Jeff og jeg tog afsted og spiste i kirken og spillede spil med de andre piger og deres fædre. 

Onsdag havde jeg en dejlig lang samtale på Skype med Bjørg, yay!

Torsdag da jeg kom hjem fra skole fortalte jeg Mary at jeg havde en high school musical sang på hjernen så Mary foreslog at vi skulle se filmen. Så vi så high school musical og spiste is. Så kom Jen på besøg og spurgte til hvordan det gik. 

Fredagpå skolen gik folk valentines amok, balloner, chokolade osv. blev leveret til folk i timerne. Efter skole tog jeg over til Sheryl og fik smoothies og hyggede. Om aftenen tog Mary til Sarahs fødselsdag så Jeff og jeg var alene med børnene, efter at børnene var blevet puttet så vi doctor who.

Lørdag var det jo så valentines day. Vi tog til en anden kirke for at spise morgenmad, men de havde fortalt os et forkert tidspunkt så vi kom som de var ved at rydde op så vi skyndte os at spise og kørte så hjem. Jeff og drengene (bortset fra Joseph) blev så hjemme mens Mary og jeg tog på shopping. Mary havde nogle ting hun skulle købe og så kiggede vi også efter en ny mobil til mig. Her i USA kan man bare ikke få en mobil der ikke er låst til et bestemt teleselskab, med mindre man køber den hos den rigtige forhandler (apple, samsung osv.) men den nærmeste apple forhandler var ret langt væk, så jeg blev nødt til at købe den på nettet. På tirsdag eller onsdag får jeg så min telefon. Om aftenen gik mary og Jeff på en "date" eller det vil sige at de lavede mad og spiste det i deres soveværelse og bagefter så de en film på computeren, så Daniel og jeg passede børn imens.

I dag har vi været I kirke og haft vores nabo Becca på besøg. Måske kommer Evas familie senere i aften?

I morgen har jeg fri fra skole pga. Presidents day og på lørdag smutter jeg jo så til Hawaii! Jeg er så småt begyndt at pakke. 

- Emilie

 

Hurra for gode venner

2015-02-09 00:09

Hej!

Sidste søndag blev min lille kusine jo så født, og nej hvor er hun sød! Far fik en lille niece på sin fødselsdag og jeg må indrømme at jeg er lidt jaloux over at de all får lov til at se og holde hende før mig ;) Jeg får dog en masse dejlige billeder af hende!

Mandag var pænt normal, jeg vågnede selvfølgelig op til beskeden om lille Mille, men ellers skete der ikke det store... Til FHE snakkede vi om noget nyt vi vil prøve for at få alle involdveret så det skal jo testes i morgen. 

Tirsdag var jeg til YW hvor vi skrev beskeder til familie Lundgreen, deres lille 2 årrige har dårligt hjerte og er indlagt på hospitalet, han havde også en blodprop i hjernen vi ved at han skal have et nyt hjerte, men hvornår det kan ske er ikke sikkert. 

Onsdag var Sam og Kendra et hurtigt smut forbi for at holde en slange (jeg har også holdt den). Vi har nemlig været slangepassere mens Teresa var på krydstogt. Om aftenen tog Mary og jeg på shopping efter en gave til Kendra vi købte en billedramme og det færdige resultat kan ses I mine billeder. Vi kom ret sent hjem, og ved et uheld lige inden jeg gik i seng var min mobil en tur i toilettet... Øv øv...

Torsdag havde jeg bare en dårlig morgen. Jeg vågnede 5 min. før jeg blev hentet og kørt i skole, mit vækkeur havde ikke vækket mig (og ja jeg havde slået det til på et andet apperat end min mobil...). Jeg tog i skole forberedt på en super dårlig dag hvor alt nok skulle gå galt. Heldigvis havde jeg mine venner som prøvede at muntre mig op, og det havde jeg virkeligt brug for den dag. Da jeg kom hjem havde jeg det lidt bedre, jeg fik snakket med Mary om min dag og så blev slangen fodret, det var lidt specielt...

Fredag holdt Kendra sin fødselsdagsfest som var hollywood tema. Da jeg kom hjem fra skole hjalp Mary mig med at krølle hår og lægge negle. (I kan se billeder i fotoalbummet). Festen blev holdt i Kendras tantes dansestudio, der var rød løber og Utah champagne (børnechampange). Vi dansede og sang og hyggede!

I går tog Jeff, børnene og jeg på en legeplads vi hyggede der i omkring en time. Mary tog mig så på shopping denne gang for at få kigget på min mobil. Vi blev henvist til bad apple hvor de reparerer telefoner og de tilbød at kigge på det for 20 dollars og så tage den derfra og hvis den ikke kunne redes skulle jeg ikke betale. Jeg tog så Mary ud at spise på Cafe fresh. Efter det tog vi hen på skolen for at se skoleskuespillet som jeg havde en masse venner i. Mary blev ringet op i pausen med beskeden at min mobil ikke kunne redes så vi skal på udkig efter en ny... Da vi kom hjem brækkede Mary så sin tå, av av. Så nu er vi ekstra gode til at hjælpe hende. 

I dag var vi i kirke (Mary på krykker) og nu har vi Teresa og Tristan på besøg så jeg må hellere gå nedenunder og holde dem ved selvskab igen. 

- Emilie

Ikke mere svømning

2015-02-02 00:51

Hej! 

Så denne uge har været lidt mere spændende end sidste uge... Og ja som overskriften siger er der ikke mere svømning, i hvert fald ikke for mig.

Mandag kom nogle naboer forbi og hjalp med at flytte ting fra stuen ind i andre rum så der kunne blive lagt gulv. Jeg blev sat på opgaven at passe David ovenpå så han ikke var i vejen. Vi havde en lille dansefest på mit værelse, jeg tændte for radioen og han kravlede op på mit natbord og dansede. Og så var jeg selvfølgelig til svømning om aftenen

Tirsdag i biologi spillede vi Sherperdy, min lærer Mr. Sheperd har opfundet et "review" spil som vi altid spiller før en test, hvis man vinder for man 5 point mere på sin test. Vi spillede musik versionen. Så vi er inddelt i hold og skiftes til at gå op til tavlen og være den første til at skrive det rigtige svar. Hvis man vinder runden får man muligheden for at få et ekstra point ved at gætte sangen eller kunstneren. Mit hold var "Danish Pasteries" (og ja vi er altid noget med dansk indvoldveret). Jeg vandt min runde og skulle jo så gætte sangen. Jeg blev mega overrasket over hvad der kom ud af højtaleren og det gjorde de andre også, de var mega forvirrede fordi det var Rasmus Seebach, og det grinte vi selvfølgelig alle af. Efter skole blev jeg på skolen for at snakke med track træneren, hun var super flink og ville gerne have mig på holdet så det er nok det jeg ender med at gøre. Jeg så lidt af prøverne på skuespillet som de har hver dag efter skole. Jeg var så alene hjemme fordi Jeff, Mary og børnene var taget ud at spise og jeg havde takket nej pga. lektier og svømning. CJ kom dog over og holdt mig ved selvskab, så vi hyggede! Og så tog jeg selvfølgelig til svømning!

Onsdag tog vi på restaurant, jeg betalte (eller det vil sige at mor og far betalte) det var julegaven fra dem til Mary og Jeff. Vi spiste på en super hyggelig ærke amerikansk restaurant, mums! Da vi kom hjem kom Sam og hentede mig, tid til svømning igen. Denne gang den sidste træning i vandet inden region! 

Torsdag havde vi dry land practice. Bagefter træning tog Jamie, Sam, Kendra og jeg ud og fik en is. Og så var der en team dinner om aftenen, nok den bedste vi har haft længe, alle var glade og optimistiske, vi grinte så meget at vi græd, maden var fantastisk og der blev givet en peptalk.

Fredag lærte jeg min spansk lærer lidt dansk, hvis han ikke husker det til næste gang jeg har ham skylder han mig en peso. Fredag var den første dag med region, jeg skulle kun svømme i et relay så jeg skulle kun svømme 50m freestyle (crawl). Jeg tog 1 sek. af min bedste tid (hvilket ikke lyder som meget men er sygt godt!). Og så kunne jeg ellers tage noget mere behageligt tøj på og heppe på mit hold. 

Lørdag var det bedstemor Gittes fødelsdag, stort tillykke til hende! Jeg stod forholdsvis tideligt op, Mary kørte mig til skolen hvor bussen ventede, og så var det ellers afsted til 2. dag af region. Jeg skulle så svømme 3 events: 100m freestyle, 100m backstroke og et relay som også var 100m freestyle. Før min 100 freestyle sagde Sam du kan sagtens gøre det på 1:15, jeg svarede "helt sikkert det er jo kun at skære 6 sek af det skulle ikke være svært, ej helt seriøst er du vanvittig?" (min bedste tid før var 1:19 men fordi det var i et relay talte det ikke som min PR). Jeg var vildt nervøs, men vidste at jeg blev nødt til at gøre det godt, det var jo mit sidste stævne. Da jeg var færdig med min sprint kiggede jeg på scoretavlen og så at jeg fik en 1. plads i mit heat, jeg tænkte bare hvad?! jeg kommer altid sidst! Og så så jeg min tid 1:12, først troede jeg ikke på det, så jeg så på mit hold der havde heppet på mig og min træner og de jublede alle helt vildt. Kendra løb jublende hen og gv mig et kæmpe kram! Jeg gik hen for at tale med min træner som vi skal efter hvert event vi har svømmet. Hun smilte stort til mig og sagde at mine spark gav hende lyst til at græde af glæde, hun var super stolt over at jeg skar 9 sek af min tid. Mary og Daniel havde også heppet så de fik også et stort kram! Så var det backstroke hvor jeg skar 2 sek af min tid! Og så var det tid til mit relay, I kan nok forestille jer at jeg var ret træt og alligevel skar jeg 4 sek af min bedste relay tid! Jeg fik alle fra mit hold til at skrive på mine badehætter, så jeg kan huske på mit fantastiske hold! Jeg kommer nok ikke til at savne svømning så meget men mennekerne på holdet. Da jeg kom hjem hjalp jeg Mary med at male i stuen (gulvet ser forresten mega godt ud!) så så vi en film og jeg gik i seng.

I dag var det farmands fødselsdag, hurra hurra hurra! Tillykke til ham den gamle ;) Og så har jeg hørt rygter om at min lille nye kusine er på vej ud, så jeg venter i spænding på at høre nyt! Ellers har jeg bare været i kirke.

- Emilie

Nyt semester!

2015-01-26 00:14

Hejsa! 

I denne uge er der ikke sket meget specielt, så jeg undskylder på forhold fra et lidt kedeligt opslag.

Mandag var der ingen skole fordi det var Martin Luther King Jr. dag. Da jeg vågnede op var Evas familie her, de var kommet efter at jeg var gået i seng søndag. Jeg tog til svømning i 2 timer og da jeg kom jeg fik jeg gjort alt klar til skole. 

Tirsdag var det første dag i 2. semester. Evas familie var her stadigt. Om aftenen var det første aftentræning til svømning, hård træning! Jeg sørgede selvfølgelig for at have alt klar til skole dagen efter før jeg tog til træning så jeg kunne sove bare en smule længere (det gjorde jeg forresten hver dag i denne uge!) efter svømning var det et hurtigt bad og så på hovedet i seng!

Onsdag var som altid en kort dag i skolen, men for første gang uden træning lige efter skole. Det var den første dag med min nye danseklasse Det virker som om at den bliver mega fed, så jeg glæder mig helt vildt til at komme rigtigt i gang med den! Jeg var til kiropraktor igen. Og ellers var det bare at lave lektier og vente indtil jeg to til svømning. 

Torsdag kan beskrives med to ord: lektier og svømning.

Fredag stod jeg op med hovedpine, jubi! Jeg tror det var på grund af for lidt søvn... Men jeg tog en pille og tog så i skole. Jeg var selvfølgelig mega træt hele dagen og mega øm... Efter svømning den aften var jeg et smut forbi Sheryls hus for at låne skibukser. Hun havde alt klar! Jakke, bukser, handsker, you name it. Og så var det ellers på hovedet i seng! 

Lørdag kunne jeg heller ikke sove ret længe. Mary kørte mig til Orem, til the Diamonds hus hvor Nana fra Brasilien bor. Vi tog så til soldier hollow hvor vi kælkede, og med vi mener jeg min coordinators gruppe af udvekslingsstudenter. Vi havde det super sjovt! Nana og jeg blev specielt gode veninder! Da jeg kom hjem tog jeg over til Michelle hvor vi skrev søde beskeder til nogle af kvinderne i vores "ward" bagefter kørte vi hjem til dem og tapede det på deres dør og gjorde deres trappe udenfor deres dør rent. Hjemme igen gjorde vi rent, vi er ved at gøre klar til at få lagt nyt gulv. 

I dag fik jeg skypet lidt fra morgenen af inden kirke. Og ellers er der heller ikke sket meget i dag...

I næste uge har vi "region" et svømmestævne der bestemmer om du kommer til state, så det bliver højst sandsynligt mit sidste stævne. Mary, drengene og jeg tager måske i svømmehallen mens der bliver lagt nyt gulv, og så spiser vi nok på restaurant hele ugen også pga. nyt gulv. 

Nu vil jeg lave lidt lektier, ryde op og ellers gøre alt klar til skole i morgen. 

- Emilie

End of term og semester

2015-01-19 00:19

Hejsa!

Som overskriften siger var det i denne uge end of 2nd term og første semester! Sluttede da også lige dette term af med "straight A's" (altså et A i alle mine fag, det ville være et 12 talv i DK). Næste semester som starter tirsdag har jeg så et par nye fag, det glæder jeg mig vildt meget til!

Mandag var der en swim dinner fordi vi havde et stævne dagen efter. Stvnet blev dersværre aflyst... Vi kørte til Bountiful (halvanden time) og fik skiftet til badetøj og fik så at vide at det var aflyst... Så måtte vi jo skifte tilbage til normalt tøj og køre hjem igen. Sam, Kendra, Jamie og jeg ville dog stadig have noget ud af aftenen så vi tog til berrys og fik shakes og grinte hele aftenen. 

Onsdag efter skole tog Mary mig med til kiropraktor, han havde nogle råd til hvad der måske kunne hjælpe med min skade fra dans og jeg fandt så ud af et par allergier jeg ikke vidste jeg havde, men han vil hjælpe mig med at komme af med dem... 

Torsdag var så dagen, end of term, så der skete ikke meget i skolen, en test, et par noter og eller bare få afleveret alle lektier. Om aftenen passede jeg så Alex igen. Da jeg kom hjem gik børnene i seng og Mary og jeg så en film. 

Fredag var der ingen skole, hurra! Jeg passede børn mens Mary var til Jazzerzise og så tog jeg til svømning, jeg svømmede i 2 timer hvorefter jeg tog hjem til Sheryl og fik smoothies, kanelsnegle og en god snak. Da jeg kom hjem skulle jeg passe børn igen, CJ kom og hjalp. Da børnene var puttet så vi film. CJ blev og sov. 

Lørdag var bare afslapning. Om formiddagen så vi bare film. Så kom Sarah og hentede os, vi skulle til BYU for at spise og bagefter var der "fest", men det blev ikke til noget, Mary havde fået datoen forkert, det var Fredag ikke lørdag. Så vi kørte hjem og fik pizza i stedet. 

I dag var det anderledes i kirke, det var "stake conference" så 2 timer men ingen søndagsskole eller YW. Da vi kom hje gik vi en tur og ellers er der ikke sket meget i dag. Teresa er her, hun skal spise aftensmad her. 

I morgen er der heller ingen skole, men der er svømning. 

Fra på tirsdag af starter vi med aftentræning fra 9-10, det glæder jeg mig ikke til! Heldigvis er det kun i 2 uger... 

- Emilie

<< 1 | 2 | 3 | 4 | 5 >>