Travlt

2015-04-27 00:08

Hej!

Denne uge har været travl, og næste uge bliver ikke bedre...

Mandag efter track havde vi en hold grillfest men jeg skulle skynde mig hjem for om aftenen tog vi til en spille aften med Jen, de andre udvækslings studenter og deres værtsfamilier. Kendra tog med os. Da vi kom hjem ret sent sagde Mary til Jeff at han skulle køre lidt rundt i nabolaget, jeg så ikke hvad der foregik foran vores dør så jeg synes at det var mærkeligt, det gjorde børnene også, drengene spurgte hvorfor og Mary svarede for at undgå en meget akavet situation, jeg kiggede på Kendra, hendes ansigt var et stort smil og så vidste jeg hvad der foregik. Da vi kom hjem kunne jeg så se præcist hvad det var. Jeg var blevet spurgt til Prom. Der var en "plakat" med ordene "out of all the fish in the sea I choose you to go to PROM with me." Der lå strimler af gennemsigtigt papir balloner og papir fisk foran plakaten sammen med chokolade og vingummi fisk. Jeg skulle så sprænge ballonerne for at finde ud af hvem der havde spurgt mig. Det havde min ven McKay Byrne og nej det er ikke den samme McKay som jeg tog til Sadies med. 

Tirsdag morgen havde jeg dans kl. 6:30, og skuffende dukkede kun 3 personer op. Det var jeg ret sur over jeg var nemlig gået sent i seng og havde ikke engang haft tid til at lave mine lektier dagen før men jeg kom alligevel. Efter track tog Kendra og jeg så til the dollar store og købte ting som jeg skulle bruge for at svare McKay. Og så tog vi ellers afsted for at svare ham, men da vi kom til hans hus var han selvfølgelig på græsplænen foran hans hus... Vi gik så over til Cody for at bede ham om at distrahere McKay. Det gik ikke for godt, men det var super sjovt. Vi kørte forbi hans hus igen og han var ikke ude foran, men døren i hans hegn var åbent og der sad han, så vi stoppede næsten med skyndte os så at køre grinende videre. 2 sekunder efter fik Cody en sms: "haha Emilie har bedt dig om at distrahere mig så hun kan svare", opdaget! Nå men han gik så ind for at spise så nu var der fri bane. Vi skyndte os alt hvad vi kunne, midt i det hele kunne vi dog høre gardinerne trække fra og små børn der råbte McKay! Opdaget igen... Vi gjorde det færdigt ringede på ringklokken og løb. Og så grinte vi ellers! Vi tog hjem til Cody og hang ud i lidt tid, vi grinte og sms'ede alle med McKay der fortalte hvordan han opdagede os. Så kom Mary og hentede mig og Kendra. 

Onsdag efter track stod den så på kjoleshopping. Jeg prøvede nok omkring 60 forskellige kjoler på, men fandt til sidst den rette og der var enda den billigeste win!

Torsdag var jeg igen til dans kl. 6:15 de fleste dukkede op denne gang. Efter track tog Kendra med  mig hjem og hjalp mig med mit projekt i fashion strategies og med at pakke til st. george. 

Fredag morgen var der igen dans, og så gik turen ellers mod st. george, 4 timer i bus... Vi skulle til et 2 dags track stævne. Da vi kom var der mega varmt og vi gik rundt i vores shorts og tanktops. Men så blev det overskyet og begyndte at regne (hvilket ikke er normalt i st. george) Pludseligt begyndte alle pigernes hår at være helt elektrisk og stå op i vejret og ikke lang tid efter slog det første lyn ned fulgt af torden få sekunder efter og så det andet, stævnet blev så udsat 30 minutter og alle gik mod gymnastiksalen. 10 minutter efter aflyste de stævnet med planer om at fortsætte med hvad vi manglede lørdag. Vi tog tilbage på hotellet og skulle selv sørge for at finde et sted at spise. Efter aftensmaden var regnen stoppet så vi holdt et poolparty til kl. 10, efter et bad var det så på hovedet i seng. 

Lørdag morgen spiste vi morgenmad på hotellet og pakkede alle vores ting, så tog vi til stævnet igen. Det holdt tørt i omkring en time men ellers stod det bare ned i stænger resten af dagen. Og så gik turen ellres bare hjem. 

I dag sov jeg længe og så tog vi i kirke. Nu skal jeg til at rydde op og lave resten af mine lektier.

I næste uge får jeg også travlt. Med 2 danseopvisninger, tobis konfirmation og prom på lørdag, det glæder jeg mig til at skrive om!

- Emilie