Travl travl uge!

2014-09-01 01:38

Hej! 

Endeligt har jeg fundet lidt tid til at skrive, hele min uge har været super travl, så jeg har en masse at skrive om. 

Tirsdag var det skole og så direkte til lægen hvor jeg fik at vide at jeg var super duper rask og fik lov til at svømme. Om aftnen var det så kirke aktivitet med de andre yong women. Vi lavede en form for "vegørenhed". Det gik ud på at lave "du er fantastisk poser" til nogle af kvinderne i vores meninghed som går gennem en hård tid. Jeg fik en lille young women pakke med "the book of mormon", noget om ungdommen i kirken og en halskæde som man får i young women. 

Onsdag var en forholdvis normal dag bortset fra at CJ ikke var i skole så jeg var lidt alene men det gik helt fint. Så havde vi columbiansk aften med nogle af Marys venner som skulle lære os om Columbia fordi det er der Jonathan skal på sin mission. 

Torsdag skulle jeg have taget skolebilleder og efter skole skulle vi afsted til værtsfamilie/udvekslingsstudenter info aften. Vi blev for 1000 gang introduceret for reglerne for vores ophold. Vi spiste aftensmad og dessert og alle udvekslingsstudenterne skulle så introducere dem selv. Vi var 3 fra Danmark, 1 fra Tysksland, 1 fra Sverige, 1 fra Brasilien og 1 fra Kina. Så var det ellers bare hjem og på hovedet i seng.

Fredag var der amerikansk fodboldkamp på hjemmebane, så det skulle jeg selvfølgelig se. Jeg fik dog ikke set så meget af det, vi snakkede, dansede og heppede. Det var mega fedt! Så meget skolespirit. Endnu en god ting var at jeg blev mere knyttet til CJs venner efter kampen, hvor vi havde en stomp. En stomp er lidt ligesom en fest, der bliver spillet noget musik og folk snakker og danser. Det var såååå fedt! 

Lørdag kørte vi så mod Brigham City hvor vi mødtes med nogle venner af familien i et flymaskine museum. Efter museumet tog vi hjem til dem og fik middagsmad. Så kørte vi mod et andet vennepar som vi skulle se et tempel med. Templet var helt vildt overdådigt og en ret cool ting at have set! Mens vi gik gennem templet fortalte Mary om de forskellige rum og malerier og hvad de bruges til og symboliserer. Inden vi trådte ind i templet fik vi plastik "sko" udenover vores sko, templet må jo ikke blive beskidt. Derudover er det meget vigtigt at man er pænt klædt på når man tager i templet. 

I dag søndag var så almindelig kirkedag. Efter kirke var det så lektier og nu havde jeg endligt tid til hjemmesiden. Om lidt er det så tid til at være social. Min "tante" har fødselsdag og vi fejrer det her, tror der kommer en masse familie?

I morgen har jeg fri fra skole fordi det er labor day. Så Mary og jeg tager  til Payson for at se Les Miserables som musical (Jeffs kusine er med i stykket) og vi skal vidst til en barbeque om aftnen. 

Så der sker stadig en masse fede ting her og jeg har det godt.

- Emilie