Næsten jul!

2014-12-22 00:08

Hej!

Nu er det næsten jul, og nej hvor er december altså gået hurtigt! 

Det føles som om jeg har haft travlt i denne uge, men når jeg skal skrive om det kan jeg slet ikke huske hvad jeg har lavet. Kender I det?

Mandag kørte Mary galt, der skete ikke noget med hende, men bilen kunne ikke redes, så ud over julegaver skal der også lig købes ny bil, av av... 

Tirsdag havde jeg så et svømmestævne. Vi kørte mod Provo efter skole. En af drengene fra mit hold havde fødselsdag så vi sang for ham, og jeg gav ham en ballon med danske flag og salt lakrids. Han hadede lakridsen ;) Jeg gjorde det pænt godt til stævnet, jeg prøvede for første gang at svømme 200 freestyle og prøvede så for anden gang 100 back og jeg fik en bedre tid en sidst så jeg var glad. Det går kun fremad med svømning, jeg bliver bedre og bedre. Mary kom og så og heppede på mig, og bagefter tog vi ud at spise på the Banana leaf, det var virkeligt godt! Jeg skulle have spillet guitar til en koncert i skolen, men min lærer lod mig slippe pga. svømning. Da jeg kom hjem fik jeg så en besked på facebook, en af drenge fra mit hold spurgte mig på en "date".

Så onsdag aften tog jeg på en date med ham. Det var en kirkeaktivitet date night så det var sammen med 4 andre, vi tog til "the festival of lights" på et hayride og så hjem til ham og fik kanelsnegle og varm æblejuice. 

Torsdag fik mine veninder og jeg lyst til juleshopping så efter træning tog vi på shopping, jeg fik styr på næsten alle de julegave jeg skulle have købt, og så var det rart bare at hænge ud med mine veninder. 

Fredag havde vi en fine arts assembly på skolen, så koret (koncert og chamber singers, ikke mit kor) sang, vi så et udsnit af en musical udført af drama holdet og et slideshow med ting folk i billedkunst havde lavet. I frokostpausen var der gratis småkager (danske småkager) så folk løb for at få deres kager. Det eneste jeg rigtigt lavede i skolen den dag var at danse, svømme og tage en test i spansk, i alle mine andre klasser slappede vi bare af og snakkede. Efter svømning var Kendra, Sam og jeg mega sultne så vi tog et smut forbi berry's for at få shakes og fritter. En super start på juleferien!

I går morges havde vi generalprøve på kor. Da vi kom hjem fra det gjorde jeg mig så klar til at tage til Sandy. Jeg skulle selv tage toget. Daniel satte mig af på stationen. I toget delte de jule slik stange ud. På stationen i South Jordan kom Jen (min områderepræsentant) så og hentede mig, bilen var allerede fuld med udvekslings studenter. Vi tog til et art studio og lavdede julegaver til vores værtsfamilier. Bagefter tog vi så ud at spise, og så kørte Jen os hjem. Det var vildt dejligt at mødes med andre udvekslingsstudenter og få snakket lidt dansk, tysk, spansk og selvfølgelig engelsk ;). 

I dag var så vores jule gudstjeneste. De går ikke i kirke på juleaften, og koret sang. Da jeg kom hjem fra kirke var det adventsgave tid! Mary og Jeff fik en engelsk dansk ordbog og børnene fik pixibøger. Jeg fik chokolade noget som var lavet her i Utah og noget europæisk og så et viunge blad, yay! Bagefter tog jeg så hjem til Zoya, hun havde spurgt om jeg havde lyst til at hjælpe med at pynte til jul hjemme ved hende (hun er alenemor, er igang med en uddannelse og har et arbejde) så jeg sagde selvfølgelig ja. Vi pyntede til jul mens alene hjemme kørte i baggrunden. Da jeg tog hjem fik jeg et kæmpe tak og en lille julegave med på vejen. I aften har vi så endnu en choirside, jeg skal synge i koret og så har Mary, Jeff, Sarah, Daniel og jeg også et lille nummer.

Udover alt jeg har lavet hele ugen har jeg også glædet mig sygt meget til min fødselsdag som jo er i morgen! (eller skulle jeg sige i dag til alle jer i DK?) Jeg får besøg af veninder om aftenen så jeg glæder mig! Jeg har allerede fået min første fødselsdags hilsen på facebook, det var lidt sært da det stadig er den 21. her. 

- Emilie