Halloween!

2014-11-03 04:29

Hej! 

Denne uge har været ekstra travl, men mega fed! Det var red ribbon uge på skolen så hver dag skete der noget der.

Mandag var der en "photobooth" på skolen, så der tog jeg og et par venner billeder. Om aftenen fik David så e nyt værelse, mit gamle. 

Tirsdag havde vi YW hvor vi dekorerede cupcakes. 

Onsdag fik jeg lov til at lære pigerne på mit dansehold en smule disco jeg lærte dem nogle forskellige spring og min træner var helt vild med dem. Til svømning den dag havde vi så "personlig træner" på, nogle af de super dygtige svømmere kom og kiggede på hvorda vi svømmede og hjalp os så med hvad vi kunne gøre bedre, så nu føler jeg mig lidt mere klar til mit første stævne på fredag. Jeg skrev min underskrift på "the rock" i min middagspause.  Da jeg kom hjem og havde lavet lektier ringede Mary's telefon, brandalarmen gik i Eva's gamle hus så det kørte vi ud og kiggede på. Efter at vi fik dem stoppet låstee Mary sine nøgler inde i huset, efter et opkald til Daniel beslutter hun sig så for at prøve at bryde ind med et kreditkort og det virkede! Så tog vi på "one man band diner" som ligner en restaurant fra 50'erne. 

Torsdag fik vi udleveret vores træningsbukser for svømmeholdet, vores badehætte og vores t-shirts. Da jeg kom hjem fik jeg så noget af en overraskelse, jeg åbner døren til mit værelse og ser en kæmpe pakke totalt uventet, men en mega god overraskelse for indholdet var nemlig kager og advents gave! Om aftenen så vi en del af Mary Poppins som er på listen over film Emilie SKAL se! 

Fredag var det jo så Halloween! Det betød spirtitbowl på skolen hvilket egentligt bare er en samling i gymnastik salen hvor man deltager i eller ser på en masse sjove staffetter og dyrker skoleånden, og selvfølgelig konkurrer årgangene men the seniors vinder altid. Vi blev alle opmuntret til at være klædt ud i vores halloween kostume, og jeg fik en masse komplimenter på mit; katten i hatten. Jeg blev så hentet på skolen i min middagspause og blev udskrevet fra skolen resten af dagen. Vi tog til Orem til en skøjtehal/legeland hvor vi stof på rulleskøjter og legede i hoppeborge. Så tog vi videre til Jeffs arbejde hvor vi fik aftensmad og gik på trick & treating mellem de forskellige kontorer (alle havde taget slik med på arbejde og stillet det ud så børnene kunne tage et par stykker). Da vi kom hjem (Evas familie tog med os hjem) gik vi (børnene) på trick & treating i kvarteret, det svarer lidt til hvad vi gør til fastelavn bare at det er om aftenen her og man siger trick or treat i stedet for at synge. Vi endte vores tur i kvarteret ved the Bevans som spillede en film på husmuren, havde bål, mad, småkager og varm kakao, der sad vi lidt og snakkede og guffede småkager. Så tog CJ og jeg videre til Ashtyns hus hvor vi spillede curse (du trækker et kort med en udfordring og så et kort med en forbandelse, forbandelsen giver du videre til en anden person som så beholder den hele spillet og hvis de glemmer at gøre den vender man kortet, hvis man får vendt 3 kort har man tabt). Derefte så vi en film. Da jeg kom hjem havde jeg så en lille "sleepover" med Becca og hendes veninde Jordan. 

Lørdag slappede vi af om formiddagen, Eva og familien var her stadig. Jeg fik købt en cowgirl skjorte og et par vinterstøvler (der skulle snart komme sne). Om aftenen tog Becca, et par venner fra kirken og jeg så til en fest for ungdommen i kirken, det var en western tema fest, derfor cowgirl skjorten, vi havde det super sjovt og fik gjort dansegulvet usikkert. 

I dag skiftede vi så til vintertid, vi tog i kirke som normalt. Men i dag har været en travl søndag. Jeg har været til kor 2 gange i dag (jeg er med i 3 kor for tiden) og så til en fireside (også en kirketing). Til vores fireside i dag holdt Hank smith en tale og han var virkelig god. Pludseligt snakker han så om en dansk udvekslings student han kender og vups alle kigger på mig. Jeg kunne genkende stort set alt hvad han sagde om hende, hvilket gjorde det nemmere for mig at relatere til hvad han mente med hans tale.

Jegg undskylder for ikke at putte billeder ind i albummet endnu de skal nok komme! Jeg har bare super mange ting i gang på en gang, typisk mig haha.

- Emilie