Dans, dans og mere dans

2015-05-03 20:14

Hej

Denne uge har jeg ikke haft meget tid til noget som helst ud over dans.

Mandag havde jeg dans kl. 6.30 med kostumer. I middagspausen øvede vi vores sang til Rock a Palooza. Efter skole fik jeg lavet negle ved en neglesalon og så bestille en brystbuket til McKay. Jeg tog så hjem for at lave lektier og så kom Sheryl og hentede mig og vi tog hjem til hendes forældre for at få min kjole lagt op.

Tirsdag var jeg til dans igen kl. 6.30 og igen øvede vi vores sang i middagspausen. Efter skole tog Kendra med mig hjem så hun kunne hjælpe mig. Jeg havde nemlig et "modeshow" om aftenen. I min fashion strategies klasse havde vi lavet kjoler ud af genbrugsmaterialer og dem skulle vi så vise frem. Vi fik taget billeder og skulle så også gå på scenen. 

Onsdag var jeg igen til dans kl. 6.30. Efter skole skulle jeg så blive på skolen indtil kl. 17.30 fordi vi havde generalprøve før vores danseshow torsdag og fredag. 

Torsdag var stressende. Vi blev næsten smidt ud af rock a palooza fordi ingen havde fortalt os at vi blev nødt til at finde "sheet music" til bandet. Om aftenen havde vi så vores første show aften, mine venner kom i en stor gruppe og så mig. Vi havde det super sjovt og de roste mig alle sammen. 

Fredag stod jeg tideligt op for at skype med Tobi og alle gæsterne til hans konfirmation. Efter skype tog jeg så i skole hvor alle mine venner var gode til at lede mine tanker på noget andet end konfirmationen. Om aftenen var det så den 2. og sidste aften med vores danseshow og vi sluttede af med et brag! Vi havde en super aften backstage og humøret var bare højt.

Lørdag morgen sov jeg halvt længe (det er svært at sove længe når man er kommet ind i en rytme med at vække op kl. 5). Jeg fik ryddet op på mit værelse og så gjorde jeg mig ellers klar til vores "day date" men den blev så ikke til noget fordi Fletchers stævne blev forsinket så istedet mødtes Taya, Mckay og jeg bare og havde en lille picnic. Så tog vi alle hjem og gjorde os klar. Mary satte mit hår og så kom CJ forbi. Vi tog et par billeder og så blev jeg hentet. McKay var selvfølgelig en gentleman og åbnede bildøren osv for mig. Vi tog så ud for at få taget billeder som jeg forhåbentligt får på mandag og så skal jeg nok ligge dem på facebook osv. Efter billederne tog vi så på restaurent og så kørte vi ellers til prom! Vi dansede hele aftenen og havde det super sjovt. 

I dag sov jeg så længe og skypede med mor og far og tobi, jeg tog ikke i kirke men blev i stedet hjemme med Sam. Nu skal jeg så til at lave lektier...

- Emilie