3 måneder!

2014-11-10 02:42

Hej! 

Ja som overskriften rigtig nok siger har jeg nu været i USA i 3 måneder, vildt ikke? Jeg synes at tiden er gået ekstremt hurtigt! 

Mandag og tirsdag i denne uge skete der ikke så meget. Jeg var ikke til yw tirsdag da jeg havde lektier der skulle laves. 

Onsdag efter træning besluttede en veninde og jeg at vi ville gøre noget ved min balle (som de fleste nok ved er den forstrukket eller noget fra dans) så vi tog hjem til hende, hun havde et apperat der satte støm til dig, det skulle hjælpe din muskel til a slappe af sagde hun. 

Torsdag fik vi så en professionel på skolen til at kigge på min skade. Hun mente at jeg havde hobet et eller andet op og at det skulle nedbrydes gennem træning og udstrækning, så må jeg jo prøve det.. Fordi vi havde et stævne fredag spiste svømmeholdet aftensmad sammen, det var super hyggeligt og det bragte os tættere sammen som et hold. 2 af drengene syntes at det var sjovt at min mobil var på dansk så de legede lidt med den, hvilket resulterede i en masse sjove selfies på min mobil... Da jeg kom hjem tog Daniel, mig og børnene til maceys for at få is (Mary og Jeff var ikke hjemme). 

Fredag var jo så svømmestævnet, vi fik "fri" fra skole 45 min. før tid så vi kunne køre i bus til Provo hvor stævnet var. I bussen fandt vi ud af vores "events" (hvad vi skulle svømme) jeg skulle svømme 50m crawl/freestyle, 100m butterfly og være med i et 400m relay hvilket betød at jeg skulle svømme 100m freestyle mere end jeg havde regnet med. Jeg tror jeg gjorde det ret godt i forhold til at det va mit første svømme stævne nogensinde. Holdet var fantastisk, alle heppede på én. Da jeg kom hjem var jeg mega udmattet! Svømning er super hårdt! Så jeg spiste aftensmad, tog et bad og hjalp lidt med at male en væg, men så var det ellers også på hovedet i seng. 

Lørdag lavede jeg lidt lektier fra morgenstunden af, om eftermiddag tog CJ og jeg hen og besøgte CJ's bedstemor. Hun havde været i en plejefamilie med en dansk mor og kunne fortælle alt muligt om de danske traditioner hun havde introduceret hende til, de fleste måtte jeg sige at jeg ikke rigtigt vidste så meget om fordi de var ret gamle, så vi jokede lidt med om jeg nu også var dansk. Om aftenen tog vi ud at spise.

Søndag er jo lig med kirke og kirkekor. I juleprogrammet i koret skal vi synge både tysk og dansk så det bliver sjovt. Ellers har jeg lavet lektier. Lige nu er jeg alene hjemme, Mary og Jeff tog til Layton for at besøge Eva, jeg havde en masse lektier og noget oprydning at tage mig af så jeg tog ikke med. 

- Emilie